Port FC -Kører på scooter til træning: Sviatchenko lever et nyt liv
Foto: Foto: Erik Sviatchenko
2026-09-11 06:00:00
Foto: Foto: Erik Sviatchenko

Kører på scooter til træning: Sviatchenko lever et nyt liv

Erik Sviatchenko er landet i Thailand, hvor hverdagen er markant anderledes end i USA. Den tidligere FCM-anfører fortæller om den vilde start, livet i Bangkok og de store kontraster. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 2. runde

I dag d. 11. sep 13:30

SFC

vs

LAM

Erik Sviatchenko har skiftet tilværelsen ud i USA og Houston med den anden ende af verden, Thailand og Bangkok.

Den tidligere Midtjylland-anfører skiftede i sommerens transfervindue til thailandske Port FC, et skifte, der ikke lige lå i kortene til at starte med.

Ikke desto mindre havde Sviatchenko tidligere på året en snak med sin gode ven og tidligere AaB-profil Lucas Andersen om en fremtid i thailandsk fodbold.

- Jeg snakkede med Lucas Andersen for nogle måneder siden omkring Thailand, og så havde vi kigget lidt på mulighederne, men så vidste vi ikke helt, om det kunne lade sig gøre. Det kunne ikke gå op i en højere enhed, fortæller Erik Sviatchenko til Bold.

En god og interessant pakke
Men i sommerens transfervindue gik det lige netop op i en højere enhed.

- Port FC kom på banen med en rigtig god og interessant pakke. Det er et hold, som spiller med om trofæer, er med i toppen og skal spille Asian Champions League. Og det er jo noget, som jeg gerne vil prøve.

Med skiftet til Thailand får Sviatchenko krydset Asien af listen. 

- Så prøver jeg at spille på tre kontinenter. Det synes jeg var tiltalende.

Nu er Erik Sviatchenko så småt ved at have vænnet sig til tanken om Thailand og Port FC, hvor starten i Thailand har været god for Sviatchenko.

- Den første uges tid her har været helt magisk, altså der er virkelig bare et stort smil over livet. På så mange facetter af det hele.

- Bare byen. Bangkok er bare vanvittigt. Virkelig fed, interessant og spændende.

Den danske stopper skiftede fra Houston Dynamo i USA, og indtil videre er det ikke, fordi danskeren er mindre begejstret for Bangkok.

- Hvis jeg synes, det var godt i Houston, så er vi kommet op til det samme niveau, også måske lidt højere.

- Det liv uden for banen bliver jo helt fantastisk med familien.

Her i starten er Sviatchenko rejst afsted alene, imens familien pakker ned i Houston. Det giver mulighed for at opleve Bangkok helt indefra.

- Jeg bor i en lejlighed midt inde i byen, som jeg har været heldig at låne de næste ti dage, så jeg lige kan få den her oplevelse med.

Se udsigten fra Sviatchenkos midlertidige lejlighed herunder.

Foto: Erik Sviatchenko

Når familien bliver genforenet i Thailand, bliver bylejligheden skiftet ud.

- Vi får et hus om en 30-dages tid, og det ligger 30-45 minutter fra Bangkok, hvor familielivet selvfølgelig bliver lidt mere prioriteret i forhold til det der pulserende Bangkok-liv.

Den danske trekløver
Erik Sviatchenko bliver en del af en trekløver af danskere. Lucas Andersen, der spiller for BG Pathum United, og Michael Falkesgaard, som Sviatchenko selv har målet i Port FC. Dem får Sviatchenko-familien mere at se til.

- Vi flytter ud til der, hvor Lucas Andersen og Mikael Falkesgaard bor, i sådan et område, hvor det virkelig spiller.

Det er også noget, der har været vigtigt for beslutningen.

- Michaels og Lucas' familie er også noget, der trækker meget. Jeg tror ikke, jeg måske havde været så klar på samme måde, hvis jeg bare skulle hoppe ud i et omklædningsrum, hvor der var rene brasilianere og thaier.

- Der har jeg Michael, som er samme årgang, og vi har spillet U-landshold sammen. Han har været her i et år, som jeg kan læne mig op ad.

Stor kontrast
Han har også en anden tilgang til, hvordan fodboldlivet skal se ud.

Erik Sviatchenko er nemlig blevet 34 år og er på vej ind i den sidste del af karrieren. For ham handler det ikke længere om at lægge på i karrieren, men det handler om oplevelserne.

- Jeg har vundet i de forskellige klubber, jeg har været, og jeg tror, jeg er kommet til et tidspunkt i karrieren, hvor det også handler om at samle på oplevelser i forhold til bare hele tiden at lægge på.

- Det er for at prøve noget helt andet sportsligt, som jeg slet ikke havde nogen som helst erfaring i.

På det professionelle plan bliver det en helt anden oplevelse for Sviatchenko i forhold til, hvad han har prøvet før.

- Der er selvfølgelig en meget stor kontrast i forhold til den professionelle tilgang, som jeg altid har til tingene. Og det vil jeg stadig have, men faciliteterne er jo bare meget, meget ydmyge.

Se Port FCs stadion og behandlingslokaler herunder. 
Artiklen fortsættes under billederne

Foto: Erik Sviatchenko
Foto: Erik Sviatchenko
Foto: Erik Sviatchenko

Kører på scooter til træning
Forsvarsspilleren skal også selv stå for ting, han ikke lige har været vant til i karrieren.

- Jeg skal køre rundt på en scooter til træning, skaffe mine egne klipklapper og egne undershorts og næsten tage mit eget håndklæde med.

Det er heller ikke for at udvide pengepungen, at Sviatchenko er skiftet til thailandsk fodbold.

- Jeg er ikke skiftet for pengenes skyld. Jeg er skiftet for oplevelsen og for muligheden for at give min familie og jeg den her oplevelse, som vi nok ikke ville have grebet fat i på et andet tidspunkt i vores liv.

Erik Sviatchenko lægger dog heller ikke skjul på, at familien kan komme til at leve godt i Bangkok-området.

- Levestandarden i Thailand er forholdsvis lav. Så i den forstand kan vi jo nyde livet og komme ud og spise en masse god mad. Så i den forstand kan vi jo nyde livet.

Erik Sviatchenko kan få debut fredag, når Port FC skal møde Lamphun Warrior.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 2. runde

I dag d. 11. sep 13:30

SFC

vs

LAM

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce