




På randen af konkurs og nedrykninger på stribe var realiteten for Portsmouth i starten af 10'erne.
Første nedrykning kom fra Premier League til Championship i 2010, og to år senere gik turen så ned i League One, som klubben strøg lige igennem.
Efter fire år i League Two lykkedes det så i 2017 at komme op i League One, og syv sæsoner senere med lutter placeringer i top-10 og tabte playoffs lykkedes det tirsdag aften endeligt at sikre oprykningen til Championship for den sydengelske storklub.
Den kom i hus efter en vild 3-2-sejr over Barnsley på hjemmebane, og efterfølgende kunne manager John Mousinho berette, at der var blevet fældet mange tårer under oprykningsfesten indtil videre.
- Jeg ved, hvor svært det er at have været på randen af likvidation og komme tilbage fra det. Det er fantastisk at være en del af det og en særlig ære.
- Jeg tror, at nok 95 procent af de mennesker, der arbejder for Pompey, er fans, og der er folk, der græder. Det er fantastisk, siger den 37-årige engelske manager.
John Mousinho overtog roret den 20. januar 2023, og det er hans første klub som træner.


Portsmouth
League One

































