2022-12-08 17:22:57

Afviser Ronaldo-skænderi: Normalt at blive ked af det

Der har været meget snak om Cristiano Ronaldo det seneste stykke tid, men nu går Otavio ud og afviser, at anføreren skulle have startet et skænderi efter sin bænkplads.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - kvartfinale

FT

MAR

1 - 0

POR

Cristiano Ronaldo har vanen tro taget en masse overskrifter under VM, hvor der torsdag har været rygter om, at verdensstjernen skulle have truet med at forlade den portugisiske lejr.

Ronaldo skulle nemlig have været utilfreds med sin bænkplads mod Schweiz, men det har både forbundet og hovedpersonen selv afvist.

Nu melder Otavio sig også ind i sagen, da den portugisiske midtbanespiller er ude og afvise, at Ronaldo skulle have startet et stort skænderi i forbindelse med bænkpladsen.

- Der var ingen, der så et skænderi eller noget i den retning. Det er normalt for en spiller at blive ked af det, når man ikke spiller, så det er ikke kun Cristiano, det er alle. 

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Afviser Ronaldo-skænderi: Normalt at blive ked af det
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

- Alt, hvad han gør eller ikke gør, kommer i nyhederne. Vi står alle sammen sammen, og det er der ingen, der er i tvivl om, lyder det fra Otavio på torsdagens pressemøde ifølge Globo.

Otavio valgte desuden at fortælle, hvordan Ronaldo opførte sig i omklædningsrummet før og under kampen mod Schweiz, hvor han var blevet bænket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Han talte aldrig om det i omklædningsrummet, tværtimod. Han hjalp altid sine medspillere, uanset om de spillede eller ej. Han er et godt eksempel, han er rigtig anfører, og han fortæller os kun gode ting.

Tiden må vise, om der venter endnu en bænkplads til Cristiano Ronaldo, når Portugal skal op imod Marokko i VM-kvartfinalen på lørdag.

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - kvartfinale

FT

MAR

1 - 0

POR

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0