Cristiano Ronaldo mente, han havde håret på, da Portugal kom foran i kampen mod Uruguay.
Målet blev dog givet til Bruno Fernandes, og efterfølgende har der været rygter om, at Portugal har forsøgt at få målet lavet om til en Ronaldo-scoring.
Det blev landstræner Fernando Santos spurgt ind til på et pressemøde.
- Mig? Jeg kender ikke nogle der. Hvordan kunne jeg spørge? Jeg kender ikke nogen hos FIFA. Jeg kan kun spørge mennesker, jeg kender.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hverken jeg eller andre fra landsholdet har bedt om noget.
- Det bedste svar er, at det er Andre Silvas mål. Hvis målet bliver tildelt til Andre Silva, så er jeg stadigvæk glad.
Andre Silva, som Fernando Santos nævner, har endnu ikke fået spilletid ved dette VM.
Portugal skal i aktion igen fredag, hvor de møder Sydkorea.