Emil Riis er savnet i Preston North End.
Den danske angriber har haft et godt ophold i den engelske klub, men i slutningen af 2022 blev han ramt af en slem knæskade.
Korsbåndet var blevet revet over, og det krævede en operation, og det kommer til at holde ham ude i lang tid.
Preston-træner Ryan Lowe fortæller på et pressemøde torsdag, at man savner Emil Riis og alle hans mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Emil Riis scorede 20 mål for os i sidste sæson. 16 af dem var i Championship, så det er 16 mål, vi mangler i denne sæson. Han er et stort savn for os, fortæller Lowe på et pressemøde.
Emil Riis skiftede til Preston i 2020, hvor han blev købt fri i Randers FC. Han har siden spillet 114 kampe for den engelske klub, hvor han har scoret 28 kasser.
Riis har kontraktudløb i klubben i sommeren 2025.