2023-03-31 13:47:54

August Priske nyder PSV-tilværelse: Det var helt genialt!

August Priske har en masse selvtillid for tiden, efter han senest blev helten for Jong PSV. Han er dog kun på lånt tid, da han er udlejet af FC Midtjylland, men han tænker dog ikke over fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 27. runde

FT

NEC

2 - 4

PSV

I denne sæson er 19-årige August Priske udlejet fra FC Midtjylland til PSV Eindhoven, hvor den unge angriber er en del af Jong PSV.

Her blev Priske den store helt i det seneste opgør mod De Graafschap, hvor PSV var nede med 0-1.

Den danske angriber leverede nemlig varen og scorede to mål, så PSV kunne fejre tre point, og det var da også en speciel aften for Priske.

- Det var sgu dejligt, fordi vi har et godt hold. Vi manglede lidt kontinuitet i forhold til vores spil og rent pointmæssigt, men nu slog vi jo så De Graafschap, som er et godt hold, og det var helt fortjent. 

- Så jeg er inde i en god periode, så kampen var jo rigtig fed for mig.

- Da jeg fik scoret det første mål, så var jeg egentlig fint tilfreds, da et 1-1-resultat ikke ville være dårligt for os. Men så er det jo klart, at da jeg så fik scoret det andet mål også, så var det bare helt fantastisk. 

Artiklen fortsætter efter billedet

PSV Eindhoven -August Priske nyder PSV-tilværelse: Det var helt genialt!
Foto: PSV

- Det var en god aften at blive matchvinder på. Det var jo helt genialt!, siger August Priske til bold.dk.

Det har dog ikke kørt på skinner hele tiden for August Priske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I starten kæmpede lejesvenden fra FC Midtjylland nemlig med en skade, men det ser en del bedre ud nu.

- Det er jo klart, at det ikke var lige meget, som jeg fik spillet i starten af sæsonen. Jeg blev opereret, så der har været lidt med at kæmpe sig tilbage. 

- Men jeg er kommet rigtig fint oven på og ind i et godt flow, så det er bare at fortsætte med det.

FC Midtjylland er ikke i tankerne

Til sommer skal August Priske efter planen retur til Herning, da lejeaftalen med PSV Eindhoven udløber.

Det er dog ikke noget, som Priske vil bruge for meget tid på at spekulere over, da han i stedet har fokus på spillet på grønsværen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg tænker ikke vildt meget over, hvad der kommer til at ske til sommer og med FC Midtjylland. Det handler om at gøre det godt på banen, så skal alt andet nok flaske sig. 

- Jeg skal bare gøre min egen ting. Der er heldigvis nogle dygtige agenter, som har styr på det, så jeg kan koncentrere mig om at spille fodbold.

- Jeg føler mig jo også godt hjemme i PSV, så jeg tænker ikke over, at jeg skal være her eller ej. Min hverdag er god med gode holdkammerater og gode venner, så jeg har det ikke i tankerne, da det hele kører.

- Det handler jo om, at jeg skal blive en så dygtig fodboldspiller som overhovedet muligt. Det handler om at gøre det godt, og så må jeg se, hvad der sker til sommer, lyder det fra August Priske til bold.dk. 

August Priske og resten af PSV's Jong-mandskab skal i aktion på mandag, når de skal op Roda.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 27. runde

FT

NEC

2 - 4

PSV

1 kommentar

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce