2024-06-06 17:45:09

FCN-profiler får selskab af mexicansk stjerne

Jeppe Tverskov og Marcus Ingvartsen kan se frem en prominent holdkammerat i San Diego, da klubben netop har præsenteret mexicanske Hirving Lozano.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Nordsjællands søsterklub San Diego FC har skrevet kontrakt med sin fjerde spiller.

I april blev det kendt, at danskerne Jeppe Tverskov og Marcus Ingvartsen fra 2025 skifter til klubben, når de debuterer i den amerikanske MLS.

Derudover er det amerikanske målmandstalent Duran Ferree også sikret, men nu er det hidtil største navn præsenteret.

Tverskov og Ingvartsen får nemlig selskab af ingen ringere end Hirving Lozano, der hentes til fra de hollandske mestre PSV.

Artiklen fortsætter efter billedet

Major League Soccer -FCN-profiler får selskab af mexicansk stjerne
Foto: San Diego FC

Den 28-årige kantspiller med 70 landskampe på cv'et skifter ligeledes til klubben til vinter, skriver San Diego på sin hjemmeside.

Han bliver tilknyttet på en fireårig aftale til udgangen af 2028 med option på forlængelse med to år.

I den netop forgangne sæson var Hirving Lozano med til at spille PSV til det hollandske mesterskab, hvor han efter tilbagekomsten fra Napoli sidste sommer har spillet 24 kampe og scoret seks mål i Æresdivisionen.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce