2025-02-24 21:57:53

PSV-dansker skal videre: Bedst for min karriere

Mikkel Markdal har været glad for at være i PSV, men opholdet lakker mod ende. Til sommer forlader han klubben, og han er derfor på jagt efter en klub med en god sportslig plan for ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

KNVB Cup - semifinale

FT

PSV

1 - 2

GAE

Det er efterhånden halvandet år siden, at Mikkel Markdal skiftede AGF ud med PSV.

Her har den danske keeper været en del af akademiet hos den hollandske storklub. 

- Det har været en kæmpestor oplevelse. Det har været rigtig fedt at være i en storklub som PSV. Det er ikke alle, der får lov til det i løbet af karrieren.

- Så det har været rigtig fint. Jeg har udviklet mig rigtig meget. Jeg er blevet en meget bedre målmand på alle parametre.

Men selvom Markdal har været glad i PSV, så skal han på klubjagt til sommer, når hans aftale udløber.

Artiklen fortsætter efter billedet

Æresdivisionen -PSV-dansker skal videre: Bedst for min karriere
Foto: PSV

- Jeg havde selvfølgelig håbet på, at jeg kunne slå i gennem i PSV, men det er en stor klub med masser af konkurrence. 

- Jeg har ikke fået så meget spilletid, som jeg har ønsket. Så det bedste for min karriere er at finde et sted, hvor jeg kan få noget spilletid.

Og det kan være hvor som helst. En god sportslig plan vægter højest, og så kommer geografien i anden række.

- Jeg er meget åben. Det kan lige så godt være Danmark som et andet land. 

- Jeg har ikke nogen præferencer. Det skal bare være en klub med en god sportslig plan for mig. 

Har ikke fortrudt noget som helst
Selvom Markdal ikke har fået sit endelig gennembrud i PSV, så skal det bestemt ikke lyde som om, at det har været en dårlig oplevelse at være i PSV.

- Jeg har ikke fortrudt noget som helst. Det har været rigtig fedt at komme til PSV og få lov til at opleve det. Der er topkvalitet over det hele.

Den danske målmand bor hos en værtsfamilie, som han er rigtig glad for. Også selvom det var et stort skridt at flytte hjemmefra som 17-årig. 

- Det har selvfølgelig været noget helt andet at være uden mor og far derhjemme, der sørgede for alt. 

- Jeg kom herned og skulle sørge for alt. Jeg har skulle lære et nyt sprog og flytte væk fra mine venner. Så det har været noget helt andet.

18-årige Markdal har nu lagt en plan for den sidste tid i PSV. 

- Indtil sommer skal jeg bare få så meget med som muligt. Jeg skal blive ved med at træne og udvikle mig, fortæller han afslutningsvis. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

KNVB Cup - semifinale

FT

PSV

1 - 2

GAE

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce