Aaron Ramseys ophold i Club Universidad Nacional har været alt andet end lykkeligt.
Den walisiske midtbanespiller blev præsenteret i den mexicanske klub, der i daglig tale kaldes Pumas, i sommerens transfervindue.
Men nu forlyder det, at Ramseys kontrakt er blevet revet i stykker.
Ifølge ESPN har Ramsey og Pumas valgt at stoppe samarbejdet.
Årsagen skulle angiveligt være waliserens mange skader, og samtidig oplyser mediet, at Ramsey har kæmpet med personlige udfordringer.
ESPN skriver blandt andet, at Ramseys hund tidligere på måneden forsvandt i Mexico.
– Hjælp os venligst med at finde Halo. Han er blevet væk i San Miguel de Allende, Guanajuato, i området omkring Hipsterrier, som er et hundecenter, lød det i et opslag fra Ramsey på Instagram.
På banen har den tidligere Arsenal-spiller også haft det svært.
Den walisiske midtbanespiller nåede kun at spille seks kampe for Pumas – tre fra start – og fik samlet blot 235 minutters spilletid, hvor han scorede ét mål.


Club Universidad Nacional
Liga MX




























