Qatar får massiv opbakning til torsdagens VM-opgør mod Canada i Vancouver.
Ifølge AP er omkring 1.000 qatarske fans blevet fløjet til Canada med et fly chartret af Qatars emir, Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani.
Fansene har fået alle udgifter betalt og bor på eksklusive hoteller, og det er takket være et samarbejde mellem landets fodboldforbund og Qatars Social and Sport Contribution Fund.
Støtten glæder også Qatar-anfører Abdulaziz Hatem.
- Først og fremmest vil jeg gerne takke alle, der har gjort en ekstra indsats for at komme hele vejen herover, siger Abdulaziz Hatem ifølge AP.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er meget bevidste om det ansvar, vi har. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at de forlader stadion glade og stolte af os.
Ifølge det qatarske fodboldforbund er formålet med initiativet at skabe en stærk stadionstemning, som kan hjælpe holdet til bedre resultater ved VM.
Qatar går ind til kampen mod Canada med et 1-1-resultat mod Schweiz i bagagen.
Trods Qatars gestus til fansene ventes de at være i massivt undertal på BC Place, hvor de canadiske tilskuere forventes at dominere stort på tribunerne.

Detaljer om FCK-transfers og stort Stage-bud
Hattrick | Afsnit 2Vi starter dagens Hattrick med en række detaljer om Asger Sørensen, der er på vej mod FC København, mens Viborg har været i dialog med FCK om Hunor Nemeth. Vi kigger også på Jacob Neestrups store bud på Jens Stage.
Læs mere
VM
Qatar




























