1. Division -Randers holder på profil
Foto:
2006-06-17 09:20:58
Foto:

Randers holder på profil

Pokalvinder Randers har forlænget kontrakten med den 32-årige førstemålmand Martin S. Jensen, så den nu løbet til 31. december 2008.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

For to år siden hentede Randers målmand Martin S. Jensen i OB. Kort efter ankomsten hos Randers slog Martin S. Jensen igennem som førstemålmand, og har nu vogtet målet de seneste 64 Randers-kampe. Derfor kommer det ganske naturligt, at de potentielle oprykkere nu har forlænget kontrakten med den rutinerede målmand:

- Trods sin forholdsvis høje alder har Martin S. Jensen i mine øjne udviklet sig meget siden han kom til Randers FC, og har haft en forrygende sæson i år. Han er en rutineret herre og har vist, at målmænd bliver bedre med alderen. Og en sådan rutine er der altid brug for i en fodboldklub, siger cheftræner Lars Olsen til klubbens hjemmeside.

32-årige Martin S. Jensens oprindelige kontrakt udløb ved årsskiftet, men den er nu blevet forlænget med to år, så parterne har papir på hinanden frem til 31. december 2008.

Annonce
Annonce
Annonce