2022-08-19 14:01:59

Ankersen om Randers-start: Med hvor det sner

Jakob Ankersen er tilfreds med Randers' sæsonstart, men der er stadig ting der kan gøres bedre. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Randers er stadig ubesejrede i denne Superliga-sæson. 

Thomas Thomasbergs tropper har fået en god start på sæsonen, og søndag skal de så møde Viborg, der netop har spillet mod West Ham i Conference League-kvalifikationen. 

Jakob Ankersen ser frem til en svær kamp på hjemmebane. 

- Det er en fed kamp. Jeg synes, Viborg er et godt hold der har en helt klar fodboldstrategi. Det bliver en svær kamp, men forhåbentlig kan vi udnytte, at de har spillet europæisk, og at de måske bliver trættere, end vi gør. 

- Vi går efter tre point, og det gør vi hver gang på hjemmebane, så på den måde gør det ikke så meget, hvem modstanderen er. 

- Vi skal have respekt for opgaven, og det føler jeg også, vi har. Der er lagt en god gameplan, og så er det bare ud at køre, fortæller Jakob Ankersen til klubbens hjemmeside. 

Randers-profilen er også glad for sæsonstarten, selvom der er flere ting der kan gøres bedre. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Pointmæssig har det været en fin start. Vi er der, hvor vi gerne vil være. Man kan altid finde små ting hist og hær, men det har langt henne af vejen været godkendt. 

- Der er stadig meget, vi kan forbedre, men omvendt er vi stadig med hvor det sner, og det er det, der er vigtigt, afslutter Jakob Ankersen. 

Randers og Viborg spiller søndag klokken 16.00 på Cepheus Park. 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0