

Jannich Storch vogtede buret, da Randers mandag aften spillede 1-1 med Silkeborg.
De seneste to sæsoners førstemålmand Paul Izzo var ikke med, da australierens ’fremtid i klubben i øjeblikket afklares’.
Efter kampen uddyber fodbolddirektør Søren Pedersen Izzos situation.
- Der er ingen tvivl om, at han har et ønske om at komme til en anden klub på et eller andet tidspunkt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har et år tilbage af kontrakten, kom sent hjem fra VM og har ikke stået nogen kampe i opstarten, så det er også en del af forklaringen på, at han ikke stod her, siger Søren Pedersen til Viaplay.
Fodbolddirektøren afviser, at et skifte er tæt på lige nu.
- Der bliver afsøgt nogle muligheder, men det er ikke sådan, at der ligger et konkret tilbud på mit bord, eller at vi er tæt på noget, så der kan nemt gå noget tid endnu.

FCK's røverkøb og Brøndbys nye stjerne
Hattrick | Afsnit 176Diant Ramaj er tilbage, mens Thapelo Maseko er et helt nyt ansigt i FC København, og vi runder begge navne. Sydafrikaneren har FCK fået til en god pris.
Læs mere
Randers FC
3F Superliga


























