

- Jeg synes ikke, at Sabil i øjeblikket viser en parathed til at være i spil til kampene.
Sådan lød det fra Rasmus Bertelsen, da Randers-træneren efter første runde mod Silkeborg blev spurgt ind til, hvorfor Sabil Hansen ikke var med i truppen til kampen.
Backen og Randers kunne ikke blive enige om en kontraktforlængelse, og det var i den forbindelse, at Bertelsen savnede fokus fra sin back. Læs mere her.
Nu er Hansen og Randers dog blevet enige om en kontraktforlængelse, og søndag startede backen igen inde for sin klub, da Lyngby blev slået med 2-0.
Efter kampen tog Bold en snak med Randers-profilen om, hvordan han oplevede at blive valgt fra i første runde.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg føler, at jeg gør mit bedste til træning og til kamp. Så har træneren sine tanker om det ene og det andet, og det kan jeg ikke gøre så meget ved.
- Jeg kan bare blive ved med at holde snuden i sporet og sørge for, at jeg træner godt og spiller godt, når jeg får chancen, siger Sabil Hansen.
Så du følte dig parat?
- Jeg føler mig altid parat til at gå ind og præstere og træne.
Hvad tænkte du så om beslutningen?
- Jeg tænkte, at det var trænerens beslutning, og når man er i en klub, må man respektere trænerens beslutninger.
- Jeg skulle bare blive ved med at træne og spille godt, siger Sabil Hansen.
Backen satte også ord på sin kontraktforlængelse. Læs mere her.
20-årige Sabil Hansen står ifølge Superstats noteret for 49 kampe for Randers FC.

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere
Randers FC
3F Superliga




































