Fodbolddirektør Søren Pedersen har et klart mål.
Randers FC skal forstærkes helt i front, og det må gerne gå okay stærkt.
Derfor er forhandlingerne med potentielle emner også allerede i gang.
Det fortæller Randers-bossen til Bold.
- Vi forhandler med et par stykker, og jeg håber, at vi får landet en af dem så hurtigst så muligt.
- Nieren er lige nu den vigtigste position at få dækket ind, og når han er på plads, så begynder vi at kigge på, hvor der ellers skal justeres.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hvis en af forhandlingerne munder ud i en handel, er planen en permanent aftale, fortæller Søren Pedersen.
Men hvad er klubben på udkig efter ved en ny angriber?
- Han skal bidrage med fart, fysik og mål. Vi manglede mål i den seneste sæson, så det har vi fokus på.
Randers-spillerne vendte tilbage fra ferie den 18. juni og havde første træning på græs dagen efter.
Første testkamp er mod Sønderjyske den 26. juni klokken 12.00.

Pres på Riemer: Danmarks nye landshold
Hattrick | Afsnit 20Brian Riemer har sat navn på det 'nye' landshold, der skal få Danmark tilbage på sporet efter den missede VM-slutrunde. Der er mange unge navne med, og vi kigger nærmere på truppen, de fire Nations League-kampe og presset på landstræneren.
Læs mere
Randers FC
3F Superliga

























