U17-træneren Michael Ravn har sat sin underskrift på en ny kontrakt i Randers FC.
Det meddeler 3F Superliga-klubben på sin hjemmeside onsdag eftermiddag.
Her sætter sportsdirektør Søren Pedersen ord på den nye aftale, der løber frem til sommeren 2025.
- Michael er en rigtig dygtig og passioneret træner. Han går meget op i klubbens værdier og er dygtig til at få dem implementeret i vores unge spillere.
- Han er en meget detaljeorienteret træner, som ikke alene er god til de unge, men også til Superligaspillerne, lyder det fra sportsdirektøren.
Artiklen fortsætter efter billedet

Søren Pedersen spår desuden trænertalentet en stor karriere i fremtiden.
- Planen er, at han i løbet af denne to-årige periode skal endnu mere med i Superliga-træningen. Det er helt sikkert en træner, vi tror meget på, og en træner som også får en rolle i Superligatruppen på sigt.
- Vi tror på, at Michael går en stor trænerkarriere i møde, og vi er glade for, at det er Randers FC der kan være med til at forme ham og få glæde af hans store kompetencer, siger Randers-chefen.
Michael Ravn færdiggør sin UEFA Pro-licens til sommer, der er den højeste internationale trænerlicens.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar