2024-05-06 21:07:13

Randers har canadisk angriber i kikkerten

Randers FC har 22-årige Promise David, der huserer på toppen, på listen over potentielle forstærkninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

RAN

2 - 2

HIF

Randers holder øje med en angriber i Estland.

Ifølge Bolds oplysninger har kronjyderne nemlig den 22-årige canadier Promise David på blokken op til transfervinduets åbning til sommer.

David er en angriber, der til daglig spiller for Tallinn-klubben Kalju FC i den bedste estiske række, hvor han har lavet ni mål de seneste seks kampe. Randers fik allerede øjnene op for ham i vinter, men det blev aldrig mere konkret end det.

Og nu er spørgsmålet, om kronjyderne vil konkretisere deres interesse i den 195 centimeter høje frontløber med et bud, når et nyt vindue snart står for døren, eller om de vælger at kigge andre steder hen på deres liste.

Promise David har været vidt omkring i sit unge liv med klubadresser i Kroatien, USA, Malta og senest i Kalju, der hentede ham i februar 2023.

Bold har været i kontakt Randers' sportschef, Søren Pedersen, men han vil ikke kommentere på oplysningerne.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Randers har canadisk angriber i kikkerten
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Klubben er ellers fint besat på den forreste angrebsposition, hvor brandvarme Mohamed Fuseini har været et godt bekendtskab i dansk fodbold med syv mål i nedrykningsspillet, ligesom Stephen Odey for nylig har forlænget sin aftale.

Men selvom Randers har en købsoption på Fuseini, der er ejet af Sturm Graz, har parterne ikke afklaret, om han skal fortsætte i Danmark efter sæsonen. 

Derudover forlader Marvin Egho klubben til sommer for at tørne ud for AC Horsens, og det giver selvsagt sportschef Søren Pedersen noget at tænke over i forhold til, om der skal tilføres endnu en angriber til truppen.

Lyngby hentede søndag sin første sejr i nedrykningsspillet med en 2-1-sejr over Randers, der modsat tabte sin første kamp i den her fase af Superligaen.

Det efterlader dem tre point fra den potentielt Europa-adgangsgivende syvendeplads, som Viborg nu sidder på efter en sejr over Hvidovre.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

RAN

2 - 2

HIF

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce