


Randers FC fik fredag aften en glimrende start på nedrykningsspillet ved at slå Fredericia med 3-0.
Det vækker stor tilfredshed hos Mathias Greve, der fornemmer, at alle i Randers er meget afklarede med situationen.
- Vi var ikke dygtige nok til at komme i top-6, men nu må vi vise, at vi kan tage det her nedrykningsspil til os, og jeg tror egentlig, at det er fint, at vi ret tidligt indstillede os på, at vi ikke nåede top-6 i år, i og med det så så svært ud ved vinterpausen.
- Alle har nok i hele foråret været indstillet på, at det var nedrykningsspillet, vi skulle spille, og nu har vi fået en rigtig god start på foråret med ti point i fem kampe, siger Greve til Bold.
Randers har nu ti point ned til Silkeborg under stregen, og i første omgang handler det om at matematisk sikre overlevelse, men kronjyderne er samtidig side om side med FC København, der ligger på syvendepladsen.
Som udgangspunkt er det nummer syv, der spiller den omdiskuterede Europa-playoff mod et hold fra mesterskabsspillet om Danmarks sidste europæiske billet, men hvis FCK tager syvendepladsen og samtidig vinder pokalfinalen mod FC Midtjylland, er det nummer otte mod nummer tre i playoff.
Artiklen fortsætter efter billedet

Randers har altså i den grad stadig muligheden for at komme i Europa via enten syvende- eller potentielt ottendepladsen.
- Det er klart, at der er måske lidt ved strukturen der, at man godt kan kigge på, siger Mathias Greve.
- Nu var det os, der i seneste sæson endte på playoff-pladsen i top-6, hvor vi jo endte med at tabe kampen, så det er ikke, fordi jeg vil have det dårligt med, hvis vi ender med at komme i Europa på den bekostning.
- Når man er havnet i nedrykningsspillet, er det selvfølgelig fedt, at der er noget at spille for, men generelt er jeg ikke kæmpe fan af det, siger Greve.
Ni sæsoner med Europa-playoff
2017: FCM bliver nummer fire og slår Randers 3-0 i playoff
2018: FCK bliver nummer fire og slår AGF 4-1 i playoff
2019: Brøndby bliver nummer fire og slår Randers 4-2 i playoff
2020: AGF bliver nummer tre og slår OB 2-1 i playoff
2021: AGF bliver nummer fire og slår AaB 5-3 i playoff
2022: Viborg bliver nummer syv og slår AaB (femteplads) 4-2 i playoff
2023: FCM bliver nummer syv og slår Viborg (fjerdeplads) 1-0 i playoff
2024: FCK bliver nummer tre og slår Randers 2-1 i playoff
2025: Silkeborg bliver nummer syv og slår Randers (fjerdeplads) 3-1 i playoff
Opsummering: Klubber i top seks vandt kampen de første fem år, men i de seneste fire udgaver har holdet fra kvalifikationsspillet vundet tre.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere


Randers FC
3F Superliga



































