2025-09-01 22:28:09

Randers lukker transfervinduet: Vi er tilfredse

Fodbolddirektøren for Randers FC, Søren Pedersen, ærgrer sig over, at man ikke kunne få Martin Sjølstad med det samme, men han står alligevel med en ro i maven, når han kigger på Randers' transfervindue som helhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Cepheus Park
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

SØN

0 - 1

RAN

Der kommer ikke til at ske mere for Randers FC i dette transfervindue.

Der var ikke de store forventninger i Randers til transfervinduets sidste dag, hvor Fodbolddirektøren for Randers FC, Søren Pedersen, hurtigt meldte ud i et interview til Bold tidligere på dagen, at man ikke skulle forvente det store.

Der blev dog alligevel arbejdet på højtryk for at finde en venstre back, som kunne skifte med øjeblikkelig virkning.

- Vi har tegnet med Martin Sjølstad til januar. 

- Vi håbede på at kunne få ham allerede nu, men det er vi ikke lykkedes med, og så finder vi en anden løsning i forhold til det, fortæller Søren Pedersen til Bold. 

Offentliggørelsen af Martin Sjølstad kommer nok ikke som det helt store chok, da TV2 Norge skrev tidligere i transfervinduet, at norske Sogndal og Randers FC var blevet enige om den 25-årige nordmand, som ville ryge til Randers fra januar af. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Randers lukker transfervinduet: Vi er tilfredse
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Udover Martin Sjølstad var der også kort tale om en offensiv profil.

- Vi kiggede på et par offensive emner, men vi synes ikke, at de var de rigtige.

- Vi lader det blive ved dem, som vi har hentet, hvilket vi er rigtig tilfredse med.

Det sidste emne, som var oppe at vende på Cepheus Park i løbet af dagen, var en udlejning af en spiller fra truppen.

- Vi ville gerne have sendt ham afsted, men det lykkedes vi ikke med.

Du kan ikke komme nærmere ind på, hvem det omhandlede?

- Nej, det kan jeg ikke. 

- Der er stadig markeder, der er åbne, så dem holder vi øje med, og lykkes det ikke, så kigger vi igen til vinter.

Den endelige trup

Selvom Randers FC ikke fik nogle øjeblikkelige handler i hus på Deadline Day, så står Søren Pedersen alligevel med en ro i maven, når han kigger frem mod resten af sæsonen. 

- Den sidste dag er altid hektisk, hvor der er mange rygter og henvendelser på spillere, som enten skal den ene vej eller den anden.

- Hvis man kigger på transfervinduet som helhed, så synes jeg, at vi har fået nogle spændende spillere ind, og jeg synes, at vi har en rigtig god trup.

- Jeg ville gerne have haft en venstre back på plads allerede fra i morgen af, men vi må væbne os med tålmodighed, sluttede Søren Pedersen af.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

SØN

0 - 1

RAN

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce