Hugo Andersson er snart fortid i Randers FC.
Den svenske stopper er ude i kulden hos kronjyderne, som nu har givet ham lov til at afsøge sine muligheder.
Det bekræfter Søren Pedersen, der er sportsdirektør i Randers FC, til Bold.
- Hugo har været en god spiller for Randers.
- Han har fået lov til at afsøge sine muligheder for at finde sted, hvor han kan få noget mere spilletid, men samtidig skal vi selvfølgelig kompenseres for at slippe ham nu, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sportbladet skriver, at flere klubber er interesserede i den svenske stopper. Både IFK Värnamo og Sønderjyske skulle være inde i billedet.
Som Bold forstår det, så peger Andersson-pilen mod Sverige lige nu.
26-årige Hugo Andersson kom til Randers i starten af 2022, og han står noteret for 63 kampe og fire mål for klubben.
Kontrakten med Randers udløber til sommer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Randers FC
3F Superliga


































