Randers FC er fortsat på jagt efter en ny angriber, bekræfter fodbolddirektør Søren Pedersen.
Senest sagde han i et interview med Bold, at klubben arbejder målrettet på at forstærke offensiven.
- Vi vil gerne hente en angriber, og vi er godt i gang med arbejdet i forhold til at tale med både agenter og potentielle spillere. Jeg håber, at det snart kommer på plads, lød det.
I sidste uge fortalte Søren Pedersen til Campo, at Randers var langt i forhandlingerne med en unavngiven angriber fra Skandinavien.
Den aftale er dog faldet til jorden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er ikke noget, der er lige oppe over.
- Vi kigger på rigtig mange spillere, og hvis det er ham, der er blevet henvist til, så bliver det ikke til noget, siger han til Bold og bekræfter, at forhandlingerne er brudt sammen.
Jagten på en ny angriber fortsætter derfor.
Arbejder på Campbell-afgang
Ved årsskiftet forlod Stephen Odey klubben, da hans kontrakt udløb.
Det efterlader Randers med Musa Touré, Mohammed Touré, Amin Al Hamawi og Norman Campbell til de to forreste pladser.
Sidstnævnte har dog været sat i forbindelse med et skifte væk.
Randers Amtsavis kunne i sidste uge berette, at Randers skulle være enige med en japansk klub om et salg af Norman Campbell.
Ifølge Søren Pedersen er der dialog, men intet er på plads endnu.
- Der er ikke så meget nyt. Der bliver stadig arbejdet i den retning.
- Jeg har ikke læst, hvad der har stået i Randers Amtsavis, men det er nogle af dem, vi taler med nu, siger han.
Søren Pedersen fortæller videre, at anfører Wessel Dammers endnu ikke har sat sin underskrift på en kontraktforlængelse, men at en ny aftale er tæt på.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Randers FC
3F Superliga



































