Rangers har ikke fået den bedste start på sæsonen.
Glasgow-klubben har fået ét point i de første to kampe i den hjemlige liga, og de tabte det første opgør i Europa League-kvalifikationen mod Bialystok.
Søndag eftermiddag led Rangers et skuffende 1-2-nederlag hjemme til Hibernian, men cheftræner Derek McInnes maner til besindighed.
- Vi er ikke så dårlige, som nogle måske vil få det til at lyde lige nu. Jeg synes, det er vigtigt, at vi holder hovedet koldt, står sammen og holder fast, siger han til Sky Sports.
Artiklen fortsætter efter billedet

McInnes peger på, at der fortsat kan nå at ske mange ændringer i spillertruppen.
- Som klub skal vi sørge for at komme stærkt ud af transfervinduet, og det kommer vi til.
- Lige nu handler det om at få styr på situationen. Nogle spillere er ikke helt i kampform endnu, men vi er nødt til at få dem i gang, så de kan komme op i niveau, slutter han.

Rangers
Premiership




































