
Johannes Hoff Thorups Rapid Wien kom søndag tilbage på sejrssporet.
Her vandt hovedstadsklubben med 1-0 over Red Bull Salzburg - Wiens tredje sejr i tre kampe mod Salzburg, siden Hoff Thorup overtog tøjlerne.
Sejren kommer i kølvandet på en svær uge, hvor Rapid Wien først spilede 2-2 med Hartberg og siden tabte til dem.
Det hæftede Hoff Thorup sig også ved efter søndagens skalp:
- Tillykke til spillerne, det var ikke en nem uge for os. Det kræver en god indstilling og karakter at få onsdagens 0-2 nederlag mod Hartberg ud af systemet.
- Vi lærte af første halvleg og udnyttede pausen godt. Spillerne implementerede det, vi diskuterede. Dagens boost giver os energi til de kommende uger, med tankegangen om at udfordre alle foran os, siger han til Kronen Zeitung.
I mesterskabsspillet ligger Rapid Wien nu nummer fire med 27 point. Det er blot en enkelt færre end Salzburg på tredjepladsen.
Den østrigske liga bliver toppet af LASK, som satte Hartberg på plads med en 5-1-sejr. Rapid Wien er tre point fra førstepladsen.


Rapid Wien
Bundesliga































