FC Barcelona lejede i 2021 den dengang 18-årige Yusuf Demir i Rapid Wien.
Gennembruddet udeblev i Barcelona, hvilket medførte, at Demir røg tilbage til Rapid Wien.
Den vævre offensivspiller blev siden solgt fra Rapid Wien til Galatasaray, hvor han var på kontrakt indtil onsdag.
Nu er han så tilbage i Rapid Wien, hvor han har fået en aftale til sommeren 2027.
Det oplyser den østrigske klub på sin hjemmeside torsdag.
Yusuf Demir fortæller til klubbens hjemmeside, at han glæder sig over at være tilbage i Rapid Wien.
- Da jeg skiftede til Galatasaray, sagde jeg, at jeg altid ville forblive Rapid-fan, og det mener jeg med fuld overbevisning. Jeg har altid fulgt klubben tæt, og jeg er glad for at få endnu en chance for at spille for min klub.
- Jeg er overbevist om, at holdet på trods af den vanskelige nuværende situation har et stort potentiale, slutter han.
Yusuf Demir nåede at spille 26 kampe for Galatasaray.
Rapid Wien, der har danske Johannes Hoff Thorup som cheftræner, indtager aktuelt 7.-pladsen i den østrigske Bundesliga.


Rapid Wien
Bundesliga

































