2026-01-03 09:00:00

Hoff Thorup tager dansk træner med til Østrig

Den nyslåede Rapid Wien-træner Johannes Hoff Thorup fortæller til Bold, at han tager landsmanden Alan Arac med sig til det østrigske. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

RAP

1 - 0

FER

Johannes Hoff Thorup har fået styr på fremtiden. 

Den 36-årige dansker skal stå i spidsen for den østrigske traditionsklub Rapid Wien, og præcis som i Norwich får han selskab af en landsmand. 

Hoff Thorup fortæller til Bold, at han tager Alan Arac, der tidligere har haft forskellige trænertjanser på ungdomsniveau i AGF og Lyngby, med sig til Østrigs hovedstad: 

- Alan var min chefanalytiker i Norwich, hvor jeg tog ham med, efter at vi havde arbejdet sammen i FC Nordsjælland. 

- Alan tager også med til Wien, men måske i en lidt anden rolle. Han kommer nok til at være mere spillestilstræner/assistenttræner, så det er lidt mere en banerolle end tidligere. 

- Han kommer også til at bidrage med det analytiske og etableringen af en klar og tydelig spillestil, men også at forberede holdet på de kampe, som venter, fortæller Hoff Thorup. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Hoff Thorup tager dansk træner med til Østrig
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

I Norwich havde Johannes Hoff Thorup også Glen Riddersholm med sig som assistenttræner, men om der skal flere danskere til Wien, må tiden vise.

Først skal Hoff Thorup møde hele sin nye stab. 

- Jeg vil gerne møde alle i staben, og det har vi også aftalt, så man ikke bare skifter unødvendigt ud. Det ville være dumt at skifte ud, hvis nu den perfekte mand allerede er i klubben. 

- Så jeg kommer til at have en masse møder med staben startende fra mandag i næste uge. På baggrund af det skal vi så finde ud af, om der skal suppleres med en enkelt eller to mere, siger den nye Rapid Wien-boss. 

Johannes Hoff Thorups debut som cheftræner for Rapid Wien finder sted den 31. januar. Her skal hovedstadsklubben møde SV Ried i kvartfinalen af den østrigske pokalturnering. 

Med Bold+ kan du blive klogere på Hoff Thorups vej til jobbet i Wien. 

Bundes_manager

Klar til at gøre Bundesligaen sjovere?

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

RAP

1 - 0

FER

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce