2026-05-22 09:18:17

Tonni Adamsen skifter til Rapid Wien

Tonni Adamsen har valgt Rapid Wien som sin næste klub, hvor han underskriver en to-årig kontrakt, erfarer Bold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - Final. runde

I dag d. 22. maj 19:30

RIE

vs

RAP

Efter lang tids spekulation er alt mere eller mindre på plads.

Tidligere kunne Bold fortælle, at Tonni Adamsen var tæt på Rapid Wien i den østrigske Bundesliga, og nu er det hele på plads.

Således underskriver 3F Superliga-profilen en to-årig aftale med hovedstadsklubben, hvor Johannes Hoff Thorup er cheftræner, kan Bold fortælle.

31-årige Tonni Adamsen, der skifter på en fri transfer efter fire år i Silkeborg, har allerede bestået sit lægetjek, og der mangler derfor kun en sidste underskrift, hvorefter alt er på plads.

Interesse fra nær og fjern
Tonni Adamsens bedrifter er ikke gået ubemærket hen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Tonni Adamsen skifter til Rapid Wien
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I den her sæson alene er det blevet til 14 mål og syv assists i Superligaen.

Det har også været med til at tænde interesse fra store dele af verden, hvor alt fra USA til Japan og flere klubber i Europa har været inde i overvejelserne.

Også Brøndby var med i kampen, men valget er altså i sidste ende faldet på Rapid Wien.

Rapid Wien blev nummer fem i denne sæson i Østrig, og de spiller derfor Conference League-playoff mod Ried.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - Final. runde

I dag d. 22. maj 19:30

RIE

vs

RAP

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce