2023-02-05 23:50:09

Hazard skadet for 18. gang i Real Madrid

Eden Hazard er endnu en gang ukampdygtig for Real Madrid, og det er ifølge engelske medier 18. gang siden skiftet til den spanske storklub, at belgieren er skadet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Klub-VM - semifinale

FT

ALA

1 - 4

REA

Real Madrid betalte i 2019 over 750 millioner kroner for Eden Hazard, og det ser Florentino Perez og co. næppe som klubbens bedste investering nogensinde.

Hazard har siden været igennem et sandt skadeshelvede, som har spoleret en stor del af tiden i Real Madrid, og op til søndagens kamp mod Mallorca blev kantspilleren igen meldt ude.

Real Madrid oplyser på egen hjemmeside, at Hazard har problemer med knæet og er under observation.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Hazard skadet for 18. gang i Real Madrid
Foto: Stephen R. Sylvanie/Usatodaysports/Ritzau Scanpix

TalkSport og andre engelske medier har kigget i historikken og noterer sig, at det er Hazards 18. skade, og det er vel at mærke kun i Real Madrid-tiden.

Hazard var netop kommet tilbage, efter han i januar missede et par kampe grundet ankelproblemer, og nu er han altså ude igen. Det forlyder ikke hvor længe.

32-årige Eden Hazard har stadig halvandet år tilbage af sin kontrakt med Real Madrid, for hvem han siden 2019 har spillet 73 kampe med syv mål og 11 assists til følge.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Klub-VM - semifinale

FT

ALA

1 - 4

REA

24 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0