2026-05-07 22:33:18

Valverde reagerer på tumult: Jeg er ked af det

Federico Valverde har afvist rygterne om en slåskamp med Aurélien Tchouaméni efter torsdagens træning i Real Madrid. I en Instagram-story forklarer uruguayaneren, at hans flænge i ansigtet opstod ved et uheld under en ophedet diskussion.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 35. runde

FT

BAR

2 - 0

REA

Efter torsdagens træning i Real Madrid kom Federico Valverde og Aurélien Tchouaméni op at toppes.

Efterfølgende lød meldingerne, at førstnævnte var blevet kørt på hospitalet efter at have pådraget sig en flænge i ansigtet.

Nu har den uruguayanske midtbanespiller selv forklaret situationen i en Instagram-story.

Og ifølge Valverde hersker der ingen tvivl om hændelsesforløbet: Der var ingen slåskamp.

- I dag havde vi en uoverensstemmelse. Under diskussionen kom jeg ved et uheld til at slå hovedet mod et bord, hvilket gav mig et lille sår i panden, som krævede et rutinetjek på hospitalet, skriver Valverde. 

- Min holdkammerat ( Aurélien Tchouaméni, red.) har på intet tidspunkt slået mig, og jeg har heller ikke slået ham, selvom jeg godt forstår, at det måske er lettere for jer at tro, at vi er kommet op at slås, eller at noget var med vilje. Men sådan var det ikke.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Valverde reagerer på tumult: Jeg er ked af det
Foto: Thomas Coex/AFP/Ritzau Scanpix

I samme ombæring understreger han, at han er ked af situationen og frustreret over klubbens skuffende resultater i indeværende sæson.

- Jeg er ked af det. Jeg er oprigtigt ked af situationen og det øjeblik, vi går igennem. Real Madrid er en af de vigtigste ting i mit liv, og jeg kan ikke være andet end vred. Resultatet er en ophobning af ting, som ender med at skade mit image, efterlade tvivl om mig, skabe rygter og give næring til historier om en ulykke. Jeg er ikke i tvivl om, at de konflikter, vi måtte have uden for banen, ophører, og hvis jeg skal forsvare nogen inde på stadion, vil jeg være den første til at gøre det.

Real Madrid har tidligere torsdag sendt en melding ud, hvor de skriver, at uruguayaneren efter undersøgelser har pådraget sig et hovedtraume. 

De oplyser endvidere, at Valverde er hjemme, hvor han skal komme sig over skaden de næste to uger.

Han kommer derfor ikke til at være med i søndagens El Clásico. Det gør Aurélien Tchoumeni formentlig heller ikke.

Real Madrid har nemlig åbnet disciplinærsager mod begge spillere efter torsdagens hændelse.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 35. runde

FT

BAR

2 - 0

REA

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce