David Silva indstiller karrieren.
Den mangeårige magiske City-mand annoncererede sit stop i en video på hans sociale medier.
- I dag er en trist dag for mig, starter Silva videoen med.
- I dag er det tid til at sige farvel til det, som jeg har dedikeret hele mit liv til.
- I dag er det tid til at sige farvel til mine holdkammerater, som er som en familie for mig.
- Jeg kommer til at savne jer meget; Chés, Armeros, Celtinas, Citizens og Txuri Urdines (navnene på fangrupperne i de klubber, han har spillet for, red.).
- Tak fordi i har fået mig til at føle mig hjemme, afslutter Silva.
David Silva startede karrieren i Valencia, hvor han havde to lejeophold til Eibar og Celta Vigo.
Det helt store skifte kom dog i sommeren 2010, hvor han skiftede til Manchester City. Her var han at finde i ti år, inden han vendte retur til Spanien i 2020.
Her var det Real Sociedad, som fik lov at have David Silva i truppen. Sociedad blev Silvas sidste adresse, hvor den 20 år lange karriere stopper.
37-årige Silva blev for nyligt skadet, hvorfor hans indstilling af karrieren allerede var blevet rygtet.
På tværs af klubberne står David Silva noteret for 869 kampe, 156 mål og 226 assists.
David Silva står også noteret for 125 kampe for det spanske landshold, hvor det blev til 35 mål.
Derudover har han vundet 20 trofæer, herunder VM, EM og Premier League.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Real Sociedad
La Liga




































