Sociedad spillede sig søndag aften videre i den spanske Copa Del Rey, da de planmæssigt besejrede Cazalegas på udebane.
La Liga-holdet Real Sociedad var inden kampen store favoritter til at avancere i kampen mod Cazalegas, som til daglig frister en tilværelse i den sjettebedste række i Spanien.
Det burde derfor have været en formsag for baskerholdet at slå miniputterne.
Sociedad kom da også foran efter få minutter, da Robert Navarro helt efter bogen sendte de blå og hvide i front.
Navaro trykkede af fra kanten af feltet, og afslutningen snød Machuca i målet, som lod bolden gå ind ved nærmeste stolpe.
Få minutter senere var det Karrikaburu, som var tæt på for udeholdet, men hans afslutning fik forbi målet.
Efter 36 minutter var Sociedads Benat Turrientes tæt på, men heller ikke hans afslutning ramte inden for rammen.
Sociedad havde en stor chance kort inde i 2. halvleg, da Karrikaburu igen var tæt på, men Machuca hos Cazalegas afværgede bolden.
Cazalegas var tæt på at komme tilbage i kampen, da Dani Crespo efter 56 minutter lagde en sukkerbold ind til Ramos Moreno.
Moreno fik på akrobatisk vis dirigeret bolden mod mål, men desværre for Moreno, fik han ikke rigtig retning på afslutningen, og bolden gik ud til målspark.
Efter 67 minutter kom sensationen så.
Hjemmeholdet fik endelig bolden i mål da indskiftede Ruben Sanchez satte hovedet på et indlæg på fjerneste stolpe.
Det var et flot indlæg, som efter lidt klumpbold i feltet røg videre over til Sanchez, som helt fri kunne heade bolden over hovedet på Andoni Zubiaurre i Sociedad-målet.
Sociedad var tæt på at gøre skaden god, da de efter 70 minutter havde en kæmpe chance, som Cazalegas-forsvaret fik reddet på stregen.
Sensationen udeblev dog, da Alexander Sørloth med et kvarter tilbage fik sendt Sociedad i front igen med både 2-1 og 3-1.
Målene kom inden for få sekunder af hinanden, og den tidligere FC Midtjylland-profil kunne lukke og slukke pokal-håbet hos Cazalegas.
Til sidst kom også Mikel Merino på tavlen, da han efter 80 minutter øgede føringen til 4-1 til udeholdet.
Med sekunder tilbage af kampen var Sørloth tæt på hattrick, da han fra en meters afstand havde frit mål, men normanden præsterede at sparke bolden op på overliggeren
Med sejren er Sociedad videre til næste runde af pokalturneringen.


Real Sociedad
Copa del Rey

































