Fortællingen om Henrik Meister er en af de vildeste i dansk fodbold.
En vild juli for norske Sarpsborg resulterede i et rekordskifte til franske Rennes, hvor den 20-årige angriber scorede få minutter inde i sin debut mod Lyon søndag.
Dermed er han på tre år gået fra Serie 2 i Danmark til Ligue 1 i Frankrig.
Meister selv sætter nu for første gang ord på den vilde tid.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var et hurtigt mål, og de sidste par uger har været hurtige for mig. Jeg har været glad for at komme her til, og det føles godt.
- Atmosfæren på stadion var fantastisk, selv om vi manglede lidt fans. Men jeg kan ikke vente med at se dem alle igen skrige og støtte os.
- Og da jeg scorede mit første mål, faldt skulderne ned, og alt presset forsvandt, så det var fedt, lyder det fra den danske angriber på et pressemøde tirsdag.
Søndag spiller Rennes ude mod Strasbourg, hvor Henrik Meister på ny får mulighed for at fortsætte sin storform.

Rennes
Ligue 1


































