2025-11-06 19:56:25

Medie: Landsholdsudtagelse skaber frustration i Roma

Irland kalder den skadede Roma-angriber Evan Ferguson i landsholdstruppen, hvilket skaber undren og frustration i den italienske klub.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 4. runde

FT

RAN

0 - 2

ROM

Evan Ferguson har misset de seneste kampe for Roma, siden han pådrog sig en ankelskade den 29. oktober mod Parma.

Cheftræner Gian Piero Gasperini har heller ikke udtaget angriberen til torsdagens Europa League-opgør mod Rangers.

Derfor kommer det som en stor overraskelse i Serie A-klubben, at Ferguson nu er blevet udtaget til Irlands landshold.

Den irske landstræner Heimir Hallgrímsson har udtaget Ferguson til truppen til to afgørende VM-kvalifikationskampe mod Portugal og Ungarn.

Roma mener dog ikke, at han er klar til at spille, men det irske landsholdspersonale ønsker angiveligt selv at vurdere ham for at se, om han måske kan komme i spil til den anden kamp.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Medie: Landsholdsudtagelse skaber frustration i Roma
Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge Gazzetta dello Sport har udtagelsen skabt stor frustration i Italien, da der i forvejen har været utilfredshed med Fergusons ophold i Roma.

Mediet skriver, at Roma overvejer at sende angriberen tilbage til Brighton, hvis hans form ikke forbedres.

Ferguson, der er lejet ud til Roma fra Brighton, har haft en svær sæson med nul mål og nul assists.

På landsholdet ser det dog anderledes ud – her er han noteret for tre mål i de seneste fire kampe.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 4. runde

FT

RAN

0 - 2

ROM

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce