


Lorenzo Pellegrini fik chancen og greb den.
Den italienske midtbanespiller startede inde for Roma i derbyet mod Lazio, hvor han med anførerbindet rundt om armen leverede varen med et mål.
Det var derfor en stor kontrast til Pellegrinis seneste kamp i Roma-trøjen.
Cheftræner Claudio Ranieri var dog ikke i tvivl om, at han skulle satse på Pellegrini, efter at han havde holdt møde med Roma-helten.
- Jeg kunne ikke vente med at se, at han gav udtryk for det, for vi trænere forsøger at motivere spillerne og kræve mere af dem.
- Jeg satte ham ind mod AC Milan og sagde til ham, at det ikke var en god præstation. Men i dag var jeg overbevist om, at han ville gøre det godt og sagde til ham, at han skulle spille.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har målet i blodet, da han er en af de bedste italienske midtbanespillere, når det gælder om at score mål.
- Han bad mig ikke om at spille, men jeg fik bare fornemmelsen af, at hans humør var, hvor jeg havde brug for det, siger Roma-cheftræneren til Football Italia.
Og det må man sige, at Ranieri havde ret i.
Roma vandt derbyet med 2-0 over Lazio, hvor Pellegrini scorede efter kun ti minutter af kampen.
Ifølge Football Italia har Pellegrini kæmpet den seneste tid, hvor han har modtaget kritik fra klubbens fans.
Men søndag blev Lorenzo Pellegrini hyldet af alle, som har en kærlighed til Roma.

Roma
Serie A



































