Det ligner, at Ivan Juric efter mindre end to måneder i Roma er 'dead man walking'.
Kroaten blev ansat 18. september, efter Danielle De Rossi noget overraskende blev fyret.
Nu skriver den store avis La Gazzatta dello Sport, at også Juric ser ud til at få sparket, når han søndag har stået i spidsen for sin 12. Roma-kamp.
Her kommer Bologna på besøg, og ifølge mediet er den amerikanske ejergruppe fra The Friedkin Group kommet til Italien for at løse situationen.
For Juric har ikke haft resultaterne på sin side, hvor det bare er blevet til fire sejre i 11 kampe, mens det er blevet til ligeså mange nederlag.
Artiklen fortsætter efter billedet

I kulissen skriver La Gazzetta dello Sport, at ingen ringere end Roberto Mancini spøger.
Romas ejere og ledelse skulle sågar allerede have holdt møder med Mancini om at overtage roret i den forestående landskampstermin.
Mancini forlod i slutningen af oktober jobbet som landstræner i Saudi-Arabien, og den tidligere italienske landstræner er derfor ledig på markedet.
Den 59-årige stjernetræner har tidligere i karrieren stået i spidsen for Fiorentina og Inter i Serie A, mens han begyndte trænerkarrieren som assistent hos Romas ærkerivaler fra Lazio, hvor han også selv spillede i tre år som aktiv i slutningen af 1990'erne.

Roma
Serie A



































