23-årige Carlo Holse blev for uger tilbage ramt af en knæskade, der holdt ham ude i sæsonens sidste to kampe.
Skaden krævede en operation, og den er nu overstået på vellykket vis.
Det skriver den tidligere FC København-spiller i et opslag på sin personlige Instagram-profil.
- Vellykket operation. Tak for de mange beskeder. Vi ses til et endnu stærkere 23, skriver Holse.
Rosenborg-træner Kjetil Rekdal fortæller over for rbkweb.no, at den danske offensivspiller kommer til at være klar fra start i den nye sæson.
- Uanset hvad er han klar til den nye sæson. Vi må se, hvornår han starter med at træne igen, lyder det fra Rekdal.
Carlo Holse kom til Rosenborg i januar 2020.


Rosenborg
Norge Eliteserien


































