Eliteserien -Rosenborg forlænger med historisk norsk talent
2022-12-15 23:00:09
Foto: Rosenborg

Rosenborg forlænger med historisk norsk talent

15-årige Sverre Nypan formåede i november at blive den yngste debutant for Rosenborg nogensinde, og nu er han blevet belønnet med en ny kontrakt frem til 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

15-årige Sverre Nypan har taget Rosenborg med storm, hvor han allerede nu har skrevet under på sin anden forlængelse med klubben.

Nypan har nemlig torsdag sat sin signatur på endnu en ny aftale med Rosenborg, så han nu er at finde i Trondheim frem til 2025.

Og det havde det norske stortalent ikke set komme.

- Jeg er lidt overrasket over, at Rosenborg allerede ville have en ny kontrakt med mig, men jeg tror på mig selv og er meget glad. Jeg har arbejdet hårdt for det her.

- Jeg forstår godt, at jeg ikke starter hver kamp, men jeg har et mål om at blive en endnu større del af holdet. Med ligaen, pokalen og europæisk fodbold håber jeg at kunne bidrage i hele sæsonen, siger Sverre Nypan til klubbens hjemmeside.

Rosenborg ville gerne have givet Nypan en længere kontrakt, men det er ikke været lovligt, da han fortsat er under 18 år. Her må klubberne maks. forlænge med tre år.

15-årige Sverre Nypan formåede at skrive historie tilbage i november, da han blev den yngste Rosenborg-spiller nogensinde i kampen mod FK Jerv.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce