Den russiske træner Leonid Slutsky har besluttet sig for at stoppe som cheftræner i Rubin Kazan.
Det meddeler klubben på sin twitterprofil tirsdag formiddag.
- Rubin-træner Leonid Slutsky har valgt at forlade posten som cheftræner, som han har haft siden december 2019. Valget er foretaget efter egen fri vilje, og Slutsky har i dag sagt farvel til truppen og staben i klubben, skriver Rubin Kazan.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den russiske klub oplyser i et efterfølgende tweet, at Yuri Utkulbaev er blevet ansat som cheftræner på midlertidig basis.
Utkulbaev har tidligere arbejdet i forskellige roller i klubben og har desuden cheftræner-erfaring fra de russiske klubber Aktobe og FC Neftekhimik Nizhnekamsk.
Rubin Kazan ligger i skrivende stund på femtepladsen i den bedste russiske liga.