Rusland har alligevel ikke tænkt sig at forlade UEFA og træde ind i det asiatiske fodboldforbund (AFC).
Sådan lyder meldingen for Alexander Dyukov, som er præsident for det russiske fodboldforbund
- Var der nogen af medlemmerne af eksekutivkomitéen, der gik ind for Asien? Nej, ingen gav udtryk for denne holdning. Dagens diskussion handlede ikke om, hvorvidt vi skulle flytte til Asien, siger Alexander Dyokov ifølge nyhedsbureauet Tass.
Det er kun en uge siden, at selvsamme Dyukov faktisk var ude og udtale, at de havde tænkt sig at tilslutte sig AFC og dermed sige farvel og tak til UEFA.
Rusland er nemlig blevet udelukket af UEFA grundet krigen i Ukraine, og derfor er de ikke med i kvalifikationen til EM i 2024.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dyokov håber dog på, at de kan blive en del af kvalifikationen til VM i 2026.
- Det er vigtigt for os at kvalificere os til VM 2026 og komme igennem. Jeg har givet mig selv den opgave at få det ønske opfyldt.
Ruslands seneste kamp under UEFA var et 0-1-nederlag til Kroatien tilbage i 2021.
Siden da har den stået på testkampe mod Kyrgyzstan, Tadsjikistan og Usbekistan.