2022-06-07 19:51:01

Tidl. Saint Etienne træner fik dødstrusler i april

Saint Etiennes tidligere træner Pascal Dupraz siger, at han allerede efter et 2-6-nederlag til Lorient i april oplevede dødstrusler fra klubbens fans, der også angreb spillerne på banen efter deres playoff-nederlag til Auxerre i maj.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Saint Etienne er ikke længere en del af det fine franske fodboldselskab, efter den sydfranske klub tabte til Auxerre i playoff-finalen i slutningen af maj.

I kølvandet på nederlaget til Ligue 2-klubben udspillede der sig grimme scener, da flere af Saint Etiennes fans stormede banen og angreb spillerne med fyrværkeri i vrede over nedrykningen.

Men nu har den afgåede træner Pascal Dupraz imidlertid været ude og sige til Le Parisien, at de ubehagelige oplevelser med aggressive fans allerede udspillede sig i april i forbindelse med et stort nederlag til Lorient. 

- Efter 2-6-nederlaget til Lorient fulgte tilhængerne efter os, der var endda nogle der kørte en bil ind i bussen, sagde franskmanden til mediet og fortsatte.

- En af dem råbte ad mig 10 centimer fra mit ansigt: "Din nar! Du må hellere holde klubben oppe i ligaen, ellers slår vi dig ihjel". Den dødstrussel var afgørende for at forlade klubben.

Pascal Dupraz blev udpeget som cheftræner for traditionsklubben tilbage i december på en aftale for resten af sæsonen, som altså ikke blev forlænget.

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0