For første gang nogensinde løb San Diego FC natten til søndag dansk tid ind på sin hjemmebane til et opgør i MLS.
Danskerklubben fik en forrygende start på MLS-livet, da de i første runde tog en 2-0 sejr på udebane over LA Galaxy.
Som det var tilfældet i Galaxy-kampen stillede den dansk trio Anders Dreyer, Jeppe Tverskov og Marcus Ingvartsen fra start mod St. Louis City, mens den tidligere Lyngby-spiller Willy Kumado fik et lille kvarter.
Men Dreyer og co. lykkedes ikke med at følge op på de tre point fra den første kamp.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hjemmedebuten blev en målfuser og endte uden scoringer.
San Diego FC kan dog glæde sig over, at de fortsat ikke har tabt en MLS-kamp endnu.
For to kampe noterer klubben sig for fire point.


Major League Soccer
Saint Louis FC


































