Kostas Manolas vender tilbage til Italien.
Den tidligere Roma-stopper har senest tørnet ud for Sharjah FC fra de Forenede Arabiske Emirater, hvor han nåede 41 optrædener.
Nu skal den græske forsvarsklippe fremover spille for Salernitana, der er bundprop i Serie A.
Det skriver Fabrizio Romano.
Artiklen fortsætter efter billedet

Grækeren får en aftale frem til slutningen af sæsonen og får chancen for at danne stopperduo med Jerome Boateng.
32-årige Manolas har tidligere noteret sig for 206 kampe for Roma, og han kan desuden skrive klubber som Olympiakos, AEK Athen og Napoli på sit CV.
Derudover har stopperen også spillet 42 landskampe for Grækenland.


Salernitana
Serie A

































