I Østrig er de glade for Mads Bidstrup.
Den danske midtbanespiller har siden sommeren 2023 tørnet ud for Red Bull Salzburg, hvor han står noteret for 62 kampe.
Ud over at være en stor profil på mandskabet skal Bidstrup også til at bære anførerbindet.
Salzburg skriver søndag på sin hjemmeside, at Mads Bidstrup er blevet valgt af træner Thomas Letsch som klubbens nye kaptajn.
Artiklen fortsætter efter billedet

Letsch overtog roret i den østrigske klub ved årsskiftet, og han har nu valgt, at det ikke længere skal være en målmand, som bærer anførerbindet.
Det har siden sommer været keeperen Janis Blaswich, som har haft æren af at være Salzburg-kaptajn, men han erstattes nu af Bidstrup.
23-årige Mads Bidstrup har kontrakt med Red Bull Salzburg frem til sommeren 2028.
Han får allerede søndag sin debut som kaptajn, da han starter inde i Salzburgs pokalkamp mod LASK, der fløjtes i gang klokken 18:15.
Mads Bidstrup is your new club captain 🇩🇰👑 pic.twitter.com/wjjtQUnrso
— FC Red Bull Salzburg EN (@FCRBS_en) February 2, 2025

Salzburg
Bundesliga




































