M'Baye Niang har været vidt omkring i sin karriere, men nu er han tilbage i italiensk fodbold.
Efter en række måneder hos Wydad Casablanca i Marokko er angriberen nu skiftet til Sampdoria på en aftale frem til sommer.
Det meddeler Sampdoria på sin hjemmeside.
Den senegalesiske angriber har en lang historik med italiensk fodbold, hvor han har repræsenteret flere forskellige klubber. Senest var det Empoli fra januar 2024 til september 2024.
Niang kan desuden skrive AC Milan, Genoa og Torino på cv'et, mens at han også har lagt vejen forbi klubber som Al-Ahli, Rennes og Watford.
Niang har haft størst succes i Rennes, hvor han scorede 30 mål i 92 kampe.
Han har desuden 15 kampe for Senegal på cv'et.


Sampdoria
Serie B


































