Sampdoria er skidt kørende.
Serie B-klubben led søndag eftermiddag et 0-3-nederlag ude mod Frosinone, og de er derfor uden sejr i de seneste fire kampe.
Jesper Fredberg, der er fodbolddirektør i klubben, fortæller, at trænerstaben i Sampdoria er under overvejelse.
- I øjeblikke som dette er det normalt, at følelserne fylder meget, men beslutninger skal træffes med klarhed.
- Sammen med staben og klubben vil vi analysere situationen og drøfte den for at forstå bedst muligt, hvad vi skal gøre. Ser man på de seneste fire kampe, er det tydeligt, at situationen ikke er tilfredsstillende, siger Fredberg ifølge Sky Sport Italia til II Secolo XIX.
Danskeren fortæller, at det giver ham ondt i maven, at det går så dårligt, fordi truppen er til mere.
- Jeg får ondt i maven, fordi vi mener, at dette er et stærkt hold med store forventninger, som både trænere og spillere deler. Når resultaterne ikke kommer, må vi spørge os selv hvorfor og hurtigt finde løsninger: det er ikke noget, vi kan udskyde.
- Vi vil se et hold, der spiller med mod, angriber og holder hovedet højt. Søndag aften vil vi også vurdere positionen for trænerstaben. Jeg vil ikke skjule vores skuffelse: jeg ved, hvad fansene har følt, og jeg har det på samme måde, slår Fredberg fast.
Angelo Gregucci er cheftræner i Sampdoria. Den 61-årige italiener blev ansat i oktober, og han har siden ført klubben seks sejre i 21 kampe.
Jesper Fredberg blev i sommer udnævnt som fodbolddirektør i den traditionsrige italienske klub.
Sampdoria indtager aktuelt 15.-pladsen i Serie B.
Du kan se stillingen her.



Sampdoria
Serie B

































