2025-07-13 11:05:44

Officielt: Fredberg får toppost i Sampdoria

Jesper Fredberg har landet jobbet som fodbolddirektør i Serie B-klubben Sampdoria. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jesper Fredberg har fået styr på fremtiden. 

Danskeren er således blevet præsenteret som fodbolddirektør i Sampdoria. 

Det oplyser Serie B-klubben i en pressemeddelelse. 

Her melder de samtidig, at Massimo Donati bliver den nye cheftræner. 

Sampdoria reddede akkurat livet i den næstbedste italienske række efter en nedrykningsplayoff mod Salernitana, og der venter derfor et større genopbygningsarbejde i klubben, der senest var i Serie A i 2022/23-sæsonen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie B -Officielt: Fredberg får toppost i Sampdoria
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

44-årige Jesper Fredberg har stået uden job, siden han stoppede som sportsdirektør i belgiske Anderlecht i oktober 2024.

Tidligere i karrieren har han været ansat som sportsdirektør i Viborg og Panathinaikos, ligesom han har været træner og akademichef i Omonia Nicosia og AGF.

Bold kunne sidste efterår fortælle, at Jesper Fredberg var topprioritet i Brøndby, men han ville helst blive i udlandet, og derfor blev det aldrig til noget.

Der har ifølge Bolds oplysninger været kontakt mellem parterne, men Fredberg sigtede mod et job uden for landets grænser, hvilket han nu har landet.

Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce