Stefan Gartenmann fortsætter karrieren i Sampdoria.
Det bekræfter Serie B-klubben onsdag på sin hjemmeside.
Her fremgår det, at den dansk-schweiziske midtstopper har skrevet under på en kontrakt gældende for de næste to år.
Bold kunne for nylig berette, at transferen var tæt på, og nu er aftalen altså helt på plads.
29-årige Gartenmann havde kontraktudløb i Ferencvaros ved udgangen af juni og er således hentet på en fri transfer.
I marts 2025 vakte den tidligere Sønderjyske- og FC Midtjylland-stopper opsigt, da han blev udtaget til det schweiziske A-landshold til to kampe mod Nordirland og Luxembourg efter store præstationer på klubplan i Ungarn.
Nu venter en ny tilværelse i Italien hos Sampdoria, der aktuelt har sin hverdag i Serie B.


Sampdoria
Serie B
































