

Det kører for 'El Paletero'.
Anders Dreyer fik sit kælenavn, der kan oversættes til ismanden, fordi han på en ladcykel kørte rundt og delte is ud til lokalbefolkningen.
Foran kassen fortsætter danskeren med at være iskold.
Natten til mandag strålede Dreyer på ny med både en scoring og et oplæg, og målet mod St. Louis City gør danskeren til den næsthurtigtigste til at nå 20 mål og 20 oplæg i MLS.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det gjorde Dreyer i sin MLS-kamp nummer 36, hvilket kun Lionel Messi har overgået ved at gøre det i 26 kampe.
- Det er fedt. Jeg forsøger at gøre mit bedste hver dag til træning, og så forsøger jeg at levere på kampdage. I øjeblikket går det rigtig godt.
- Jeg sætter pris på det, men det handler om hårdt arbejde. Men det er fedt at blive nævnt i en kategori som det, siger Dreyer til klubbens egne kanaler.
Først og fremmest går han mere op i, at holdet vinder, hvilket foreløbig er lykkes to gange af to mulige i den nye sæson.


Major League Soccer
San Diego FC
































