Santos er ude af den brasilianske pokalturnering.
Det står klart, efter Santos spillede 0-0 hjemme mod Palmeiras. Dermed var det ikke nok til at hente 3-0-nederlaget fra det første opgør.
Efter kampen var Neymar rasende.
Den 34-årige Santos-stjerne var stærkt utilfreds med klubbens hjemmebane, som han mener var i elendig forfatning.
Det gjorde han klart på sin Instagram-profil.
- Banen på Vila var i dårligere stand end nogensinde før. Den var fuld af huller. Utroligt.
- Ud over modstanderen skulle vi også spille mod banen. Det er ikke tilfældigt, at tre spillere allerede mærkede noget i første halvleg. Flot arbejde, hva'. Sikke noget lort, I har leveret, skrev han.
Endestationen i pokalturneringen blev dermed kvartfinalen for Neymar og co.


Santos
Serie A



























