2022-08-09 19:15:01

Sassuolo-chef med profilnyt: Vil forlænge Berardi

Sassuolos Giovanni Carnevali har en opdatering på Giacomo Raspadori, Andrea Pinamonti og Domenico Berardi, hvor man ønsker forlængelse med sidstnævnte. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sassuolo har rigeligt at se til i dette transfervindue. 

Klubben har allerede solgt sidste sæsons topscorer, Gianluca Scamacca, der i weekenden fik sin debut for West Ham i Premier League, og nu har direktøren i klubben, Giovanni Carnevali, så en opdatering på nogle flere handler.

Først forklarer han, at man fortsat ikke har fundet frem til en aftale om Giacomo Raspadori med Napoli. 

- Der er ingen nyheder lige nu, vi er stadig nødt til at snakke med Napoli, fortalte Carnevali Sky Sports og gik videre om det mulige indkøb af Andrea Pinamonti fra Inter. 

- Vi snakker, men ikke kun med Inter. Vi er ikke nået frem til en aftale med spilleren endnu. 

Slutteligt kunne han fortælle, at man arbejder på at forlænge kontrakten med "klubbens vigtigste spiller" Domenico Berardi. 

- Vi diskuterer muligheden for at forlænge hans kontrakt, vi har altid sagt, at Berardi er den vigtigste spiller, som Sassuolo har. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sassuolo starter i weekenden Serie A med en svær udekamp på Allianz Stadium mod Juventus i Torino. 

 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0