Saudi-Arabien får endnu en fodboldbegivenhed til landet.
Det asiatiske fodboldforbund oplyser fredag, at Saudi-Arabien skal være vært for de første to udgaver af det asiatiske Champions League Elite-slutspil, som erstatter det eksisterende Champions League-format i Asien.
Turneringen begynder i september næste år og har 24 klubber med fordelt i to rækker - øst og vest.
Klubberne spiller hjemme og ude om en plads i ottendedelsfinalerne, hvor de otte vindere går videre til et slutspil, hvor der spilles kvartfinaler, semifinaler og finale, hvilket altså bliver i Saudi-Arabien.
Artiklen fortsætter efter billedet

Irak havde også budt på Champions League-slutspillet, men det asiatiske fodboldforbund har altså valgt Saudi-Arabien som vært for de første to år - og ørkenstaten tildeles også værtsskabet i tre år yderligere, hvis de første to år evalueres positivt, lyder det.
Turneringen er den seneste, som Saudi-Arabien har fået tildelt. Landet afholder også klub-VM senere på måneden og er den eneste nation, der har afgivet et bud på VM-slutrunden i 2034.
Saudi-Arabien skal også afholde Asian Cup i 2027, ligesom Riyadh står for Asian Games i 2034.

Asian Cup
Saudi-Arabien



































